Bizisland godkendt EAN

Den hemmelige fodboldspiller

Den hemmelige fodboldspiller, mp3-cd
  • Vare nr.: ISBN9788711348413
  • Indlæst af:Tobias Hertz
  • ForfatterAnonyma
  • Forlag: Audioteket
  • Medie: mp3-cd
  • Spilletid:  6 time(r) 27 minutter
”MAN HØRER TIT, AT 95 PROCENT AF DET, DER SKER I FODBOLD, FOREGÅR BAG LUKKEDE DØRE, OG TRO MIG, VIRKELIGHEDEN OVERGÅR LANGT FANTASIEN.” Hør - Køb Den hemmelige fodboldspiller som mp3-lydbog

Flere detaljer


1.276,00 Ekskl. moms



Om Den hemmelige fodboldspiller som mp3-lydbog 

”MAN HØRER TIT, AT 95 PROCENT AF DET, DER SKER I FODBOLD, FOREGÅR BAG LUKKEDE DØRE, OG TRO MIG, VIRKELIGHEDEN OVERGÅR LANGT FANTASIEN.”

”Den hemmelige fodboldspiller” (The Secret Footballer) startede som en blog i den engelske avis The Guardian i begyndelsen af 2011. En anonym fodboldspiller med en lang karriere i Premier League og Championship fortæller om livet bag facaden i verdens største og dyreste liga.

I efteråret 2012 udkom så bogen I am The Secret Footballer og skabte med det samme sensation – også uden for det fodboldgale land – og blev en øjeblikkelig bestseller. ”Den hemmelige fodboldspillers” identitet er stadig ukendt. Kun en håndfuld personer ved, hvem han er. I England har gætterierne stået på siden bloggens begyndelse, og der findes sågar en webside, whoisthesecretfootballer.co.uk, der nøje kortlægger spor og kandidater. Favoritten lige nu er ... ja, tjek selv.

Men er det vigtigt at vide, hvem han er? Egentlig ikke. Det interessante er det, han fortæller om livet som professionel fodboldspiller. Det er artige sager, saftige sager, som på mange måder bekræfter fordommen om, at moderne fodboldspillere lever på en anden planet, men som man læser bogen, fortælles der også en anden historie, en menneskelig historie om de omkostninger, der lurer bag dårskaben, hårdheden og rigdommen. Det er stærke sager.

LEKTØRUDTALELSE

“DHF beretter råt for usødet om dårlige trænere, glubske spilleragenter, racisme, utroskab, depression, druk, kæmpe lønchecks, og efter endt læsning står man tilbage med det indtryk at spillerne nærmest lever på en helt anden planet. Af andre kompromisløse og afslørende fodboldbiografier kan nævnes David Nielsens Sorte svin, Tøftings No regrets, og Ibrahimovic' Jeg er Zlatan Ibrahimovic. Samlet konklusion: Velskrevet og underholdende fortælling, som giver et unikt indblik i en normalt lukket verden.” - Lektør: Steffen Gordon Nielsen

”Han er en usædvanlig mand”, siger The Guardians redaktør om ”Den hemmelige fodboldspiller”. Det tør antydes. For alle fodboldelskere er hans bog et must-read af de sjældne. Premier League hjemme i sofa bliver aldrig helt den samme igen.

“USTYRLIG ÆRLIG LÆSNING, ET MIX AF SYNDIG SLADDER OG MORALSK OPSANG FRA EN SPILLER, DER ER BLEVET TVANGSFODRET MED EN LIVSSTIL, DER FØLGER AF AT VÆRE PREMIER LEAGUE-FODBOLDSPILLER. ”EN ENORMT INDSIGTSFULD OG HOLDNINGSPRÆGET KOMMENTAR TIL MODERNE FODBOLD.” - MORNING STAR ONLINE

”DET HER ER BEDRE END EN HVILKEN SOM HELST OPULENT FODBOLDBIOGRAFI PÅ BOGREOLEN OG I DÉN GRAD VÆRD AT TJEKKE UD.” - SUNDAY BUSINESS POST



Kurv  

(tom)

Tilbud lydbøger

Ingen tilbud på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Få først besked om nyheder og gode tilbud


Vi udsender nyhedsmail 1 - 2 om måneden

Opret et login HER

Kundeservice


KONTAKT
KUNDESERVICE
 

på 6596 3555 eller info@avforlaget.dk
 
 

  Åbningstider i Julen  den 27, 28, og 29 fra kl. 9.00 til 14.00. 


Åbningstider hverdage: 8.00 - 15.00